Målgruppen
Centrets målgruppe er døvblindfødte i alle aldre. Udover døvblindheden har mange af beboerne tillægshandicap af forskellig art. Disse tillægshandicap er i de senere år blevet mere markante og stiller til stadighed forskellige krav til sygepleje og omsorg.
Beboerne er fordelt på forskellige afdelinger efter alder og til dels efter funktionsniveau. Samarbejdet mellem medarbejdere og beboere på tværs af afdelingerne er veludbygget og prioriteres højt.
Pt. er der 46 beboere på Døvblindecentret + tre børn i aflastning på Bøgehuset, som er en børneafdelingen for børn i alderen 6 -18 år.
Miljøet
Overalt på DBC er omgivelserne tilrettelagt, så personer med døvblindhed får et tilpasset indtryk af de nære omkringliggende miljøer. Der er særlige foranstaltninger: korrekt belysning, kontrastfarver, taktile kendemærker, flydende gulve, vægge i forskelle i materialer, akustisk miljø, dufte, forskellige auditive og taktile hjælpemidler samt stiarealer udendørs. Mobility- og individuel undervisning supplerer disse foranstaltninger.